Vores samfund rutter i høj grad med ressourcerne. Det tænker jeg tit på i forbindelse med forskellige former for emballage. Det er ikke mindst efter en juleaften, hvor en stor del af familien har været samlet, at jeg bliver opmærksom på den overdrevne brug af indpakning, som mange producenter præsterer. Aller værst er det med det legetøj, som de små får i julegave. Det er ofte pakket ind i så meget pap, at det kan fylde mange store sække.

Men det er også galt med mange varer, man bare køber i dagligdagen. Hvorfor skal en sølle skrællekniv absolut fastgøres på en plade af karton, der er så stor, at der kunne sidde seks skrælleknive på den?

Langt bedre er det med de varer, man får sendt med posten, når man for eksempel har købt dem i en netbutik. Sidstnævnte øvelse er min hustru ganske flittig til, så hun får jævnligt sendt for eksempel et stykke tøj i en almindelig forsendelsespose eller en til formålet udformet tøjpose. Den slags postordreposer fylder ikke meget i skraldespanden og belaster miljøet tilsvarende lidt.

Nu er en del af disse postordrefirmaer dog begyndt at anvende plastikkuverter til mindre emner, og det ærgrer mig, for sådan en plastkuvert er langt vanskeligere nedbrydelig, når den havner på lossepladsen.

Heldigvis er det stadig langt de fleste firmaer, der sender deres varer i en lettere nedbrydelig emballage, og jeg glæder mig hver gang, min kone modtager for eksempel en ny bluse i en helt almindelig tekstilpose, fremstillet af papir. Selv et flyttefirma er nu om dage med på miljø og bedre omgang med ressourcerne. Og masser af andre firmaer er med på vognen – f.eks. dette