Velgørenhed er mange ting. Vi kender alle til de helt kontante bidrag, som mange sender til foreninger og organisationer, som har brug for pengene til velgørende arbejde. Den slags bidrag kunne man passende kalde direkte velgørenhed. Den er dejligt simpel og ligetil, og det eneste, bidragyderen får ud af det er en portion god samvittighed.

Der er også en anden form for direkte velgørenhed. Den oplever vi for eksempel, når der er store tv-shows med det formål at samle penge ind til en helt specifik nødsituation som for eksempel tsunami-ofrene for nogle år siden.

Denne form for velgørenhed adskiller sig fra den førstnævnte ved, at bidragyderen i mange tilfælde også får noget økonomisk ud af at give en hjælpende hånd. Det er nemlig ofte firmaer, som giver betragtelige bidrag til den gode sag. Til gengæld får de firmanavnet nævnt i en særdeles positiv sammenhæng på tv-skærmen i den suverænt bedste sendetid og i en udsendelse, der traditionelt sætter den pågældende uges rekord for seertal.

Det er faktisk ret smart, for der er mindst tre vindere i den situation: De nødstedte, som får økonomisk hjælp, bidragyderen, som får ubetalelig reklame og så tv-stationen, der for ret begrænsede midler med et program kan samle næsten hele nationen foran skærmen.

Men der er også den indirekte velgørenhed. Det helt oplagte eksempel er sommerens Grønne Koncerter. Her får gæsterne en oftest fin koncertoplevelse, som de betaler for. Men det er ikke en kommerciel koncertarrangør, der stikker overskuddet i lommen, for det går til Muskelsvindfonden.

Og med dne melding vil jeg gerne købe en ny Kitchenaid mixer