Vi skulle på ferie i Tyrkiet, bare sådan en helt almindelig charterferie som et lille pusterum fra hverdagen. Da vi pakkede til ferien, blev min kone store rejsekuffert hurtigt fyldt til bristepunktet – man skulle tro, vi skulle være væk i mindst fire uger. Derimod var der god plads i min kuffert – så god, at jeg overvejede at bruge en mindre kuffert end den, jeg først havde taget frem til formålet.
- Det skal du ikke, sagde min kone, for jeg mener at vide, at sko er ret billige i Tyrkiet, så jeg kan nok ikke nære mig for at købe sko eller støvler med hjem, så dem skal der også være plads til.
Suk! Det ville åbenbart igen blive det sædvanlige, når vi er på ferie. Min kone drøner rundt for at finde noget nyt fodtøj at købe med hjem. Hun kan simpelt hen ikke lade være.
Og sådan blev det. I en større skobutik i en by fandt hun alt, hvad hun søgte. Hun var overrasket over at finde danske designede sko fra Gardenia og Shoe Biz i Tyrkiet, og da de var noget billigere end derhjemme, skulle det selvfølgelig være af disse danske mærker. Hun købte et par sandaler fra Shoe Biz og et par meget elegante stiletter fra Gardenia sko. Hun hævdede, at hun sparede mindst 200 kroner pr. par i forhold til priserne hjemme i Danmark.
Da hun så begyndte at kigge på støvler, gjorde jeg hende opmærksom på, at det begyndte at knibe med plads i bagagen.