For lidt siden sad jeg og så uddrag fra en golfturnering på fjernsynet, og jeg må indrømme, at den flotte golfbane fik det til at rykke i mig. Jeg spiller selv golf, men på et betragteligt lavere niveau end de professionelle spillere, jeg kiggede på i fjernsynet.
Men fjernsynskiggeriet fik mig til at glæde mig ekstra meget til den kommende golfferie til sommer. Jeg er for længst begyndt at planlægge det kommende års golfrejser – jeg tager nemlig af sted mindst to gange om året. Endnu har jeg dog ikke helt besluttet, hvor jeg skal tage hen for at spille golf i år.
Mulighederne er mange, men jeg vil nok satse på nogle steder, hvor jeg ikke har været før. Sidste år spillede jeg golf i Tyrkiet på min forårsferie, mens jeg i sensommeren spillede golf i Frankrig.
Nu har jeg fundet min internationale golfguide frem og sidder og studerer golfrejser til Portugal, som meget vel kan blive min næste destination. Men det afhænger lidt af flyforbindelserne, for de ser faktisk bedre ud under afsnittet om golfrejser i Spanien.
Under alle omstændigheder går jeg efter et sted med et rigtig godt golfresort, for nok er jeg entusiastiske med min golf, men der skal også være plads til behagelig afslapning.
Og netop det sidste har fået mig til at overveje at spille golf i Irland, for her har jeg i min golfguide fundet et meget tiltalende golfresort med hele to 18 hullers baner, som man kan skifte mellem for afvekslingens skyld.