Daniel, vores yngste søn, står for at skulle flytte hjemmefra. Han skal snart begynde på jurastudiet på Københavns Universitet, og han har med lidt hjælp fra os gamle fundet en udmærket lejlighed forholdsvis tæt på universitetet. Han glæder sig meget til at få foden under eget bord, og det er nok heller ikke helt forkert at sige, at vi gamle også glæder os lidt, for når en søn er fyldt 19 år, er det ved at være på tide at slippe af med ham.

Vi har siddet sammen og lagt et budget, som nok er en smule stramt, men det kan holde, hvis han er påpasselig, og i kraft af, at vi hjælper ham en smule.

For eksempel har vi forlangt, at han bliver forsikret ordentligt. Vi har sagt til ham, at han under alle omstændigheder skal have en billig ulykkesforsikring, og han kan nok videreføre den, vi tegnede for ham for mange år siden – men sandsynligvis med en højere præmie.

Vi har også peget på, at han er nødt til at have en god indboforsikring, for det er ikke sjældent, at der begås indbrud i den slags små lejligheder, som han nu skal bo i. Og det vil være alt for dyrt for ham, hvis han for eksempel får stjålet sin computer, der er helt uundværlig i forbindelse med studierne.

Og så er der den lovpligtige knallert forsikring, for han tager sin knallert med til København. Min kone og jeg har lovet at betale forsikringspræmierne, så hans budget kan hænge sammen.