I den virksomhed, hvor jeg arbejder, bliver vi opfordret til at cykle på job. Ikke fordi der er for få parkeringspladser, men opfordringen er en del af vores sundhedspolitik, som for længe siden blev godkendt i samarbejdsudvalget. De fleste af os, der bor mindre end fem km fra firmaet, er med på ideen, dog er der nogle få, som  er afhængige af børneinstitutionernes lukketider og ikke på cykel kan nå at hente to børn inden lukketid.

Det er forståeligt for alle, og vi joker med, at når deres børn er fyldt atten, så kommer de gerne og henter mor eller far efter arbejdstid – hvis de ellers må låne bilen. Og hvis de da ikke er lukket inde i deres udhus.

Da den del af sundhedspolitikken, som handlede om at cykle på job, blev godkendt, var der nogle områder eller problemstillinger, man glemte at tage hensyn til. Om sommeren er det helt i orden, at vi kan parkere cyklen under Guds himmel, men når efterår og vinter sætter ind, mangler vi cykelskure eller en form for cykeloverdækning.

Vi var nogle cyklende medarbejdere, der forelagde dette for vores direktion, og vores fremsatte ønske om cykelskure eller cykeloverdækning blev positivt modtaget, og to uger efter vores henvendelse var der opsat ti cykelskure,  hvor direktionen tidligere havde deres stål carporte, så nu måtte de parkere i det fri, for de cyklede ikke på arbejde og havde derfor ikke brug for et cykelskur. Og det betyder også, at det ikke går ud over stedets havehegn mere.

Men det kan jo være at de fremover kommer på cykel til jobbet, for i de fælles cykelskure er der trods alt tørvejr.